Heather Morris: "Historier om håb; At finde inspiration i hverdagens liv", 2020.
Bagsidetekst: Historier er det, som forbinder os og minder os om, at håb altid er muligt.
Bogen handler om forfatterens kontakt med de mennesker, hvis historier hun har fortalt i sine romaner Tatovøren fra Auschwitz og Cilkas rejse.
Heather Morris indleder bogen med at fortælle om sin egen opvækst på landet i New Zealand, om oldefaderen, der lærte hende, hvad det vil sige at lytte, og som fortalte hende historier fra sit liv.
Hun beretter om venskabet med Lale Sokolov (tatovøren fra Auschwitz) om deres møder, hvor han fortæller og hun lytter. Vigtigheden af at lytte rigtigt - både at høre det der bliver sagt, og det der forties.
Historier om håb er ikke fiktion, men en fagbog der giver gode råd om det at lytte til andre mennesker. Bagerst i bogen opfordres læseren til at dele gribende historier med Heather på www.yourstoriesofhope.com - siden er dog i skrivende stund ikke tilgængelig. Men på hjemmesiden https://heathermorrisauthor.com/ kan man læse om hende og hendes forfatterskab.
En god bog der er interessant og berigende, når man kender Heather Morris' romaner.
fredag den 24. maj 2024
Historier om håb; At finde inspiration i hverdagens liv
lørdag den 13. maj 2023
Tre søstre
Endnu en velskrevet og vedkommende roman af Heather Morris: "Tre søstre", 2021. (DK 2022)
Tiden er 1942, det er 2. verdenskrig - og romanen starter i Slovakiet.
Tre søstre, Cibi, Magda og Livi, bor med deres mor og deres bedstefar i en by i Slovakiet. Jagten er gået ind på jøderne, og den yngste af pigerne bliver beordret til at 'arbejde for tyskerne'. Ingen ved, hvad det betyder, men den ældste søster Cibi, vil ikke lade den15-årige Magda tage alene afsted i det uvisse, så de rejser begge afsted sammen.
Rejsen ender i KZ-lejren Auschwitz, hvor de to piger ender med at være i 3 år. De er bl.a. med til at opbygge lejren Birkenau.
Den mellemste pige, Magda, formår at gemme sig i byen hjemme hos sin mor og bedstefar indtil september 1944, hvor hun bliver genkendt på gaden. Hun bliver sendt til Polen som sine søstre.
De tre søstre holder sammen, de støtter og hjælper hinanden under de umenneskelige forhold, der var i lejrene. Efter krigen bliver der stadig set skævt til jøderne, og de rejser derfor til Israel - "Det forjættede land" - hvor jøder og ikke jøder kæmper for at bygge et land op, hvor de kan leve i tryghed.
Romanen er skrevet ud fra Livis og Magdas fortællinger, som Heather Morris fik kontakt med, da hun var på bogturné i Sydafrika. Den yngste søster havde læst bogen "Tatovøren fra Auschwitz", og genkendte nogle af personerne i romanen. Derfor kontaktede hendes søn forfatteren Heather Morris, og på den måde blev "Tre søstre" til.
Som forfatteren selv skriver, så er historien hjerteskærende, inspirerende og opløftende - og det kan man kun være enig med hende i.
fredag den 20. november 2020
Cilkas rejse
"Cilkas rejse", Heather Morris, 2019.
Historien om Cecilia Klein, en af personerne i Heather Morris' roman "Tatovøren fra Auschwitz".
Da russerne befrier fangerne i Auschwitz i januar 1945, får også Cilka beskeden "Du er fri".
Men tiden går, og hun er stadig i lejren. Russiske embedsmænd har til opgave at sortere mulige trusler mod den sovjetiske stat fra.
Har fangen samarbejdet med nazisterne? Hvilken status har fangen haft i KZ-lejren? Enhver der kan sættes i forbindelse med den tyske fjende er per definition fjende af Sovjetunionen!
Den 18 årige Cilka har overlevet fangenskabet i Auschwitz ved ikke at gøre modstand. Derved opnåede hun status, der gav større rationer af mad og andre livsfornødenheder. Det delte hun med sine medfanger. Russerne er ikke overbeviste, og de dømmer hende til 15 år i Sibirien - i en Gulaglejr.
Den sibiriske ekstreme kulde, de alt for små madrationer og det fysisk hårde arbejde med bl.a. at bryde kul gør, at Cilka endnu engang kæmper for livet.
Det er en barsk historie med baggrund i virkeligheden. Bagerst i bogen beretter Owen Matthews om virkelighedens lejre i Sibirien. Lejrene havde til formål at rense samfundet for dets fjender, og få mest muligt arbejdskraft ud af dem, før de døde. (s. 375).
En god roman der berører, og bekræfter at onde tider ikke skal glemmes, men huskes for ikke at blive gentaget.
søndag den 3. november 2019
Tatovøren fra Auschwitz
Historien om to almindelige mennesker, der levede i en ualmindelig grusom tid, hvor de blev berøvet ikke kun deres frihed, men også deres værdighed, navn og identitet. (s. 244)
Lale - Ludwig Eisenberg - kom fra Slovakiet. I april 1942 forlangte tyskerne, at jødiske familier skulle aflevere et barn på mindst 18 år, som skulle arbejde for den tyske stat. Lale melder sig, da hans ældre bror har familie og børn.
Han kommer til Auschwitz, og siger til sig selv: Gør som de siger; Og hold øjnene åbne. For fangerne i lejren handler det hele tiden om overlevelse. Madrationerne er minimale, vold og trusler er daglig kost.
Lale gør sig bemærket og bliver på den måde oppasser for den 'blokældste', der står for hans afdeling. Det betyder større madrationer og mere frihed. Han bliver senere også tatovør, ham der tatoverer numre på alle fanger, der kommer - sommetider daglige 'sendinger' af mennesker.
Friheden er med til at give ham chancer. B.la. kommer han i kontakt med nogle af de fanger, der sorterer tøj og ting fra andre fanger. Han indgår aftaler, og får nogle af de værdier, der er blevet taget. Dem bytter han til mad og andre fornødenheder, som han deler med de svageste af sine medfanger.
Lale finder sit livs kærlighed: Gita. Han bevarer håbet i de 3 år, han er i Auschwitz, og gør sit bedste for at holde modet oppe både hos Gita og de andre mennesker, han kommer i berøring med.
Det er på den måde en kærlighedshistorie, men også en historie om grusomhed, umenneskelighed - vilje og håb! Virkelig godt skrevet, den blev læst på et par dage. En bog-oplevelse der ikke glemmes.