Arne Bjerregaard har skrevet 2 romaner. Den ene "En plovfure vendes", fra 1954, købte jeg brugt på Anholt ved Anholt Museum. (Udover at være museum og fortælle om øens historie, sælger de også brugte bøger til 5,- kr./stk.)
En roman om livet på landet i Jylland midt i 1950'erne. Der er dagligdag, normer og skikke, spænding og kærlighed.
Hovedpersonen Ege Bjerg er traktorfører. Ikke alle havde traktor på landet, det var endnu kun på større gårde, at der var råd og behov. Han er ung, dygtig og ambitiøs - og i romanen ham der repræsenterer "det gode". Han er ny i landsbyen, og oplever at det ikke er så nemt at blive accepteret af de andre unge.
Ege Bjerg bliver betaget af sognefogedens ene datter Else. Af samme årsag bliver der uvenskab mellem Ege og William. William er søn af hestehandleren Martin Krænge, som har en økonomisk klemme på sognefogeden. William repræsenterer "den onde" i fortællingen, og hermed er scenen sat!
En letlæselig roman med mange dialoger. Jeg valgte bogen af 'nød', men synes at Bjerregaard har skrevet en god historie om livet på landet for 70 år siden.
tirsdag den 24. juli 2018
onsdag den 18. juli 2018
Ditte Menneskebarn
Martin Andersen Nexø: Ditte Menneskebarn, 9. samlede udgave, 1963. (Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag)
Ditte bliver født udenfor ægteskab, moderen Sørine vil ikke have noget med hende at gøre, så det bliver Dittes bedsteforældre Maren og Søren Mand, der agerer forældre for den lille.
Det er fattige folk, og Ditte lærer hurtigt hvordan man klarer sig med meget lidt. Da hun er 9 år, og dermed kan gøre nytte, ønsker moderen hende alligevel tilbage, og Ditte får nu nok at gøre med 3 halvsøskende og familiens husholdning. De små søskende elsker hende, for hun giver dem den kærlighed og omsorg, som de ikke får fra deres mor.
Efter konfirmationen kommer hun ud at tjene på en gård. Her bliver hun også udnyttet, for Ditte har et stort hjerte. Sønnen Karl på gården, som er et sølle menneske, der ikke formår at sætte sig op mod sin tyranniske mor, knytter sig til Ditte. Det ender med at hun bliver gravid, og bliver bortvist fra sin plads.
Ditte vil til København, ind i den store by hvor hun forestiller sig at mulighederne er mange, og hvor ingen kender til hendes baggrund. Her lærer hun dog hurtigt, at skellet mellem rig og fattig bestemt ikke er mindre end på landet, og her sætter menneskene også sig selv først. Ditte fortsætter med at tage sig af andre, dem der er endnu mindre bemidlet end hende selv, og dem der trænger til, at hun tager sig af dem.
Martin Andersen Nexø beretter om Dittes liv - fra før hendes fødsel, til hendes alt for tidlige død.
Samtidigt fortæller han om fattigdom, om udnyttelse af 'de gode' blandt menneskene. Selv de fattige snyder hinanden - det gælder hele tiden om overlevelse.
En roman der trods sit gammeldags sprog bliver ved at have en gyldighed. Jeg har glædet mig til at læse den, og den skuffede ikke!
Ditte bliver født udenfor ægteskab, moderen Sørine vil ikke have noget med hende at gøre, så det bliver Dittes bedsteforældre Maren og Søren Mand, der agerer forældre for den lille.
Det er fattige folk, og Ditte lærer hurtigt hvordan man klarer sig med meget lidt. Da hun er 9 år, og dermed kan gøre nytte, ønsker moderen hende alligevel tilbage, og Ditte får nu nok at gøre med 3 halvsøskende og familiens husholdning. De små søskende elsker hende, for hun giver dem den kærlighed og omsorg, som de ikke får fra deres mor.
Efter konfirmationen kommer hun ud at tjene på en gård. Her bliver hun også udnyttet, for Ditte har et stort hjerte. Sønnen Karl på gården, som er et sølle menneske, der ikke formår at sætte sig op mod sin tyranniske mor, knytter sig til Ditte. Det ender med at hun bliver gravid, og bliver bortvist fra sin plads.
Ditte vil til København, ind i den store by hvor hun forestiller sig at mulighederne er mange, og hvor ingen kender til hendes baggrund. Her lærer hun dog hurtigt, at skellet mellem rig og fattig bestemt ikke er mindre end på landet, og her sætter menneskene også sig selv først. Ditte fortsætter med at tage sig af andre, dem der er endnu mindre bemidlet end hende selv, og dem der trænger til, at hun tager sig af dem.
Martin Andersen Nexø beretter om Dittes liv - fra før hendes fødsel, til hendes alt for tidlige død.
Samtidigt fortæller han om fattigdom, om udnyttelse af 'de gode' blandt menneskene. Selv de fattige snyder hinanden - det gælder hele tiden om overlevelse.
En roman der trods sit gammeldags sprog bliver ved at have en gyldighed. Jeg har glædet mig til at læse den, og den skuffede ikke!
søndag den 8. juli 2018
Kun ét liv
En krimi af Sara Blædel: Kun ét liv, 2007, denne: 7. udg. 2010.
Den 3. selvstændige krimi i serien med kriminalassistent Louise Rick.
En ung kvinde med indvandrer baggrund findes dræbt, og man formoder at drabsmanden er at finde i familien.
Louise Rick, der har erfaring med etniske grupper, og netop har afsluttet en sag om æresdrab, udlånes til politiets Rejsehold.
De fysiske rammer er Holbæk by, hvor forfatteren er stedkendt.
Et par mord, detaljeret politiarbejde, opdagernes privat- og kærlighedsliv... Man fornemmer tv-serien Rejseholdet, som forbillede.
Sara Blædel roses i høje toner for sine krimier, men denne var altså ikke lige min 'kop te'. Jeg fandt personerne kunstige og sproget stift.
Den 3. selvstændige krimi i serien med kriminalassistent Louise Rick.
En ung kvinde med indvandrer baggrund findes dræbt, og man formoder at drabsmanden er at finde i familien.
Louise Rick, der har erfaring med etniske grupper, og netop har afsluttet en sag om æresdrab, udlånes til politiets Rejsehold.
De fysiske rammer er Holbæk by, hvor forfatteren er stedkendt.
Et par mord, detaljeret politiarbejde, opdagernes privat- og kærlighedsliv... Man fornemmer tv-serien Rejseholdet, som forbillede.
Sara Blædel roses i høje toner for sine krimier, men denne var altså ikke lige min 'kop te'. Jeg fandt personerne kunstige og sproget stift.
onsdag den 4. juli 2018
Åndernes labyrint
"Åndernes labyrint", Carlos Ruiz Zafon, 2018.
'De Glemte Bøgers Kirkegård' stadig spiller en stor rolle i Zafon's nyeste roman om familien Sempere, Fermin Romeo de Torres, David Martin, Julian Carax m.fl.
Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden, det er nye historier med nogle gennemgående personer og steder.
I denne er det Alicia Gris, der - udover Daniel Sempere og Fermin - der er hovedperson. Hun mistede sine forældre under den spanske borgerkrig i 1930'erne. Leandro Montalvo tager Alicia under vingerne, ikke for at være barmhjertig, men for at udnytte hende. Han er tilknyttet det hemmelige politi, og oplærer Alicia til hemmelig agent. Hun bliver den bedste indenfor sit felt, og sættes derfor på opgaven, da undervisningsministeren Mauricio Valls forsvinder.
Alt er som sædvanligt ikke hvad det ser ud til i Zafon's univers, og udover at forfølge sporet til den forsvundne minister, fortæller forfatteren også hemmeligheder om David Sempere's mor, Isabella.
Romanen er spændende, uforudsigelig, humoristisk. En verden af gloser, der giver fantastiske billeder på nethinden med litteraturen i centrum.
'De Glemte Bøgers Kirkegård' stadig spiller en stor rolle i Zafon's nyeste roman om familien Sempere, Fermin Romeo de Torres, David Martin, Julian Carax m.fl.
Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden, det er nye historier med nogle gennemgående personer og steder.
I denne er det Alicia Gris, der - udover Daniel Sempere og Fermin - der er hovedperson. Hun mistede sine forældre under den spanske borgerkrig i 1930'erne. Leandro Montalvo tager Alicia under vingerne, ikke for at være barmhjertig, men for at udnytte hende. Han er tilknyttet det hemmelige politi, og oplærer Alicia til hemmelig agent. Hun bliver den bedste indenfor sit felt, og sættes derfor på opgaven, da undervisningsministeren Mauricio Valls forsvinder.
Alt er som sædvanligt ikke hvad det ser ud til i Zafon's univers, og udover at forfølge sporet til den forsvundne minister, fortæller forfatteren også hemmeligheder om David Sempere's mor, Isabella.
Romanen er spændende, uforudsigelig, humoristisk. En verden af gloser, der giver fantastiske billeder på nethinden med litteraturen i centrum.
fredag den 29. juni 2018
Williams mor får en ny kæreste
Det er normalt ikke børnebøger, jeg læser, men det sker med mellemrum. I gruppen "Bogfolk søger Blogger" på Facebook så jeg Klaus Frederiksens opslag om sin - på det tidspunkt - kommende børnebog: Williams mor får en ny kæreste", og da jeg kan relatere 'delefamilie' til min egen familie, var jeg nysgerrig efter at se, hvordan forfatterens bud på en børnebog om emnet var.
Bogen er fra forlaget Mellemgaard og er fra 2018.
Williams forældre er skilt, og William og lillesøster Emma bor på skift ved mor og far.
En dag kommer der en ny person ind i børnenes liv: mor har fået en kæreste!
Sikkert en situation der forekommer i mange skilsmissefamilier, og med bogen sætter Klaus Frederiksen fokus på de mange spørgsmål og tanker, der popper op hos drengen William.
Samtidigt 'normaliserer' han de nye familiesammensætninger - det er ikke ualmindeligt at børn har flere 'forældre', flere hold 'bedsteforældre' mm. "Mon jeg også får gaver af den nye kærestes familie?", tænker William i forbindelse med sin fødselsdag. (s. 16)
En samtalebog, hvor børn kan få sat ord på de tanker og den uro der opstår, når de voksnes verden bliver for uforståelig.
Der er enkle tegninger, der følger teksten, som - tror jeg - gør det nemmere for barnet at sætte sin egen situation ind i historien.
En god bog jeg kan anbefale :-)
Bogen er fra forlaget Mellemgaard og er fra 2018.
Williams forældre er skilt, og William og lillesøster Emma bor på skift ved mor og far.
En dag kommer der en ny person ind i børnenes liv: mor har fået en kæreste!
Sikkert en situation der forekommer i mange skilsmissefamilier, og med bogen sætter Klaus Frederiksen fokus på de mange spørgsmål og tanker, der popper op hos drengen William.
Samtidigt 'normaliserer' han de nye familiesammensætninger - det er ikke ualmindeligt at børn har flere 'forældre', flere hold 'bedsteforældre' mm. "Mon jeg også får gaver af den nye kærestes familie?", tænker William i forbindelse med sin fødselsdag. (s. 16)
En samtalebog, hvor børn kan få sat ord på de tanker og den uro der opstår, når de voksnes verden bliver for uforståelig.
Der er enkle tegninger, der følger teksten, som - tror jeg - gør det nemmere for barnet at sætte sin egen situation ind i historien.
En god bog jeg kan anbefale :-)
fredag den 15. juni 2018
Rød mand/Sort mand
Kim Leine: Rød mand/Sort mand, 2018.
Efterfølgeren til Profeterne i Evighedsfjorden.
Et historisk view over kolonisationen af Grønland, men overvejende fiktion, som forfatteren selv understreger i sin efterskrift.
Året er 1728 og et skib med bl.a. 12 par frigivne tugthusfanger, der er viet til prostituerede kvinder, ankommer til Grønland efter en udfordrende overfart.
Missionæren Hans Egede er allerede i gang med at omvende sjæle, og har tilpasset sig klimaet og taget nogle af de indfødtes levevis vedrørende beklædning til sig.
Stedet hvor kolonien anlægges er fugtigt og koldt. De fleste af de nyankomne dør i de første år, der er mangel på brændstof og fødevarer. De får skørbug og andre sygdomme, og overlever ikke det anderledes - og barske - klima. Der er dog ikke mangel på brændevin, og der drikkes tæt...
Der er mange personer i romanen, og fortællerne skifter.
Den Røde, også kaldet Aappaluttoq, de indfødtes præst, åndemaneren, afleverer sin syge søn til Egede. Sønnen bliver rask, og Egede vil ikke returnere sønnen til sin far. Dermed bliver Den Røde og Egede ("Den Sorte") dødelige fjender.
Læseren hører historien fra Den Røde, fra Egede, fra Gertrud Rasch, Egedes hustru, fra kaptajnen på skibet, fra Den Rødes søn, Paapa (Også kaldet Frederik Christian), osv., osv.
Også kongen, Frederik d. 4., er fortæller, så de politiske overvejelser om en koloni på Grønland væves ind. Samtidigt med at mennesket Frederik beskrives.
Herrnhuterne ankommer senere (1732), og anlægger deres koloni. De finder dog et sted med et mere mildt og behageligt klima, og har et andet syn på kristendommen, omvendelse og dåb end missionæren praktiserer.
En fantastisk roman om religion, magt, civilisation kontra naturfolk, mennesker på godt og ondt i de rammer, de mere eller mindre er sat i.
Kim Leine fortæller sin historie, så man efterlades med mange tanker og med et ønske om at vide mere!
Efterfølgeren til Profeterne i Evighedsfjorden.
Et historisk view over kolonisationen af Grønland, men overvejende fiktion, som forfatteren selv understreger i sin efterskrift.
Året er 1728 og et skib med bl.a. 12 par frigivne tugthusfanger, der er viet til prostituerede kvinder, ankommer til Grønland efter en udfordrende overfart.
Missionæren Hans Egede er allerede i gang med at omvende sjæle, og har tilpasset sig klimaet og taget nogle af de indfødtes levevis vedrørende beklædning til sig.
Stedet hvor kolonien anlægges er fugtigt og koldt. De fleste af de nyankomne dør i de første år, der er mangel på brændstof og fødevarer. De får skørbug og andre sygdomme, og overlever ikke det anderledes - og barske - klima. Der er dog ikke mangel på brændevin, og der drikkes tæt...
Der er mange personer i romanen, og fortællerne skifter.
Den Røde, også kaldet Aappaluttoq, de indfødtes præst, åndemaneren, afleverer sin syge søn til Egede. Sønnen bliver rask, og Egede vil ikke returnere sønnen til sin far. Dermed bliver Den Røde og Egede ("Den Sorte") dødelige fjender.
Læseren hører historien fra Den Røde, fra Egede, fra Gertrud Rasch, Egedes hustru, fra kaptajnen på skibet, fra Den Rødes søn, Paapa (Også kaldet Frederik Christian), osv., osv.
Også kongen, Frederik d. 4., er fortæller, så de politiske overvejelser om en koloni på Grønland væves ind. Samtidigt med at mennesket Frederik beskrives.
Herrnhuterne ankommer senere (1732), og anlægger deres koloni. De finder dog et sted med et mere mildt og behageligt klima, og har et andet syn på kristendommen, omvendelse og dåb end missionæren praktiserer.
En fantastisk roman om religion, magt, civilisation kontra naturfolk, mennesker på godt og ondt i de rammer, de mere eller mindre er sat i.
Kim Leine fortæller sin historie, så man efterlades med mange tanker og med et ønske om at vide mere!
fredag den 1. juni 2018
Et forjættet land
Nr. 2 i Mari Jungsteds Gran Canaria serie: Et forjættet land, 2017 - på dansk i 2018.
En (slags) krimi med Sara Moberg og Kristian Wede som hovedpersoner. Hun er redaktør på en skandinavisk avis - Dag & Nat - og han er tidligere politimand, nu ansat ved det svensk/norske konsulat på Gran Canaria.
Emnet er turismen på de spanske øer. De indfødtes ønske om løsrivelse fra Spanien kontra den økonomiske gevinst, der er for nogle, via turismen.
Romanen skifter mellem fortid og nutid, hændelser tilbage fra sidst i 1950'erne, 1977 og 1987, som er årsag til voldsomme episoder i romanens nutid.
Opbygget på samme måde som seriens nr. 1 (En mørkere himmel), men den forekom ikke nær så spændende/interessant som denne.
Ud over selve plottet, hvorfor, hvem osv., er der digtet videre på hovedpersonernes privatliv. Og det er nok dér, jeg krummede mest tæer... Der er meget fyldstof, og jeg har ikke umiddelbart lyst til at læse en kommende treer, som det sidste kapitel lægger op til.
Ok som uforpligtende/ikke ræsonnerende læsning. Korte og nemme kapitler.
En (slags) krimi med Sara Moberg og Kristian Wede som hovedpersoner. Hun er redaktør på en skandinavisk avis - Dag & Nat - og han er tidligere politimand, nu ansat ved det svensk/norske konsulat på Gran Canaria.
Emnet er turismen på de spanske øer. De indfødtes ønske om løsrivelse fra Spanien kontra den økonomiske gevinst, der er for nogle, via turismen.
Romanen skifter mellem fortid og nutid, hændelser tilbage fra sidst i 1950'erne, 1977 og 1987, som er årsag til voldsomme episoder i romanens nutid.
Opbygget på samme måde som seriens nr. 1 (En mørkere himmel), men den forekom ikke nær så spændende/interessant som denne.
Ud over selve plottet, hvorfor, hvem osv., er der digtet videre på hovedpersonernes privatliv. Og det er nok dér, jeg krummede mest tæer... Der er meget fyldstof, og jeg har ikke umiddelbart lyst til at læse en kommende treer, som det sidste kapitel lægger op til.
Ok som uforpligtende/ikke ræsonnerende læsning. Korte og nemme kapitler.
Abonner på:
Opslag (Atom)