Nr. 2 i Mari Jungsteds Gran Canaria serie: Et forjættet land, 2017 - på dansk i 2018.
En (slags) krimi med Sara Moberg og Kristian Wede som hovedpersoner. Hun er redaktør på en skandinavisk avis - Dag & Nat - og han er tidligere politimand, nu ansat ved det svensk/norske konsulat på Gran Canaria.
Emnet er turismen på de spanske øer. De indfødtes ønske om løsrivelse fra Spanien kontra den økonomiske gevinst, der er for nogle, via turismen.
Romanen skifter mellem fortid og nutid, hændelser tilbage fra sidst i 1950'erne, 1977 og 1987, som er årsag til voldsomme episoder i romanens nutid.
Opbygget på samme måde som seriens nr. 1 (En mørkere himmel), men den forekom ikke nær så spændende/interessant som denne.
Ud over selve plottet, hvorfor, hvem osv., er der digtet videre på hovedpersonernes privatliv. Og det er nok dér, jeg krummede mest tæer... Der er meget fyldstof, og jeg har ikke umiddelbart lyst til at læse en kommende treer, som det sidste kapitel lægger op til.
Ok som uforpligtende/ikke ræsonnerende læsning. Korte og nemme kapitler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar