Efter 'græsning' på det lokale bibliotek faldt jeg over: Hedebølge i august, en italiensk krimi af Andrea Camilleri fra 2006. Oversat til dansk i 2016. Åbenbart findes en serie med kriminalkommisær Salvo Montalbano som hovedperson.
Montalbano lejer et hus på foranledning af sin kæreste Livia. Hun har et vennepar, der skal bo i huset, og der er visse krav, der skal opfyldes.
Umiddelbart er det et fantastisk hus - super beliggenhed, fine faciliteter mv, men mystiske hændelser gør, at de opdager en hemmelighed ved huset.
I denne 'hemmelighed' kommer et lig tilsyne, og kommisæren kommer på job i en meget varm august ferie-måned.
Det er min første italienske krimi. Den var ok, da jeg havde vænnet mig til stilen.
Montalbanos private liv fylder ligeså meget som selve plottet, og med et glimt i øjet beskrives hans kvaler med det andet køn og det sted, han aldersmæssigt er i livet. (55 år!)
Slutningen faldt efter min mening noget til jorden, men jeg var underholdt undervejs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar