En fantastisk roman!
"Alt det lys vi ikke ser", Anthony Doerr, 2014/2015..
To børn vokser op. I hver deres land og med hver deres baggrund. Årene er 1940-1945.
Pigen Marie-Laure er blind, hun bor med sin far, der arbejder på et museum i Paris, Frankrig.
Da tyskerne erobrer Paris, flygter de til fæstningsbyen Saint-Malo, hvor faderens granonkel bor.
Drengen Werner er forældreløs, han bor på et børnehjem sammen med sin søster Jutta i Tyskland.
Werner har særligt udviklede evner indenfor radioverdenen, han hverves til et eliteakademi for Hitlerjugend, og kommer til at hjælpe tyskerne med at opspore modstandsbevægelsens ulovlige sendere.
En spektakulær diamant, 'Flammernes hav', spiller en særlig rolle...
Kapitlerne i bogen skifter mellem de to børn. Det er meget korte kapitler, så man skal hele tiden lige ha' et kapitel mere:-)
Historien er fortalt, så man tror, at de fiktive karakterer er virkelige mennesker. Jeg var med dem, oplevede de gode stunder og de brutale øjeblikke. Jeg vil anbefale den til alle, der gider at høre på mig. Tak til Gyrite, der anbefalede mig at læse den:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar