Rød mand/Sort mand

Kim Leine: Rød mand/Sort mand, 2018.
Efterfølgeren til Profeterne i Evighedsfjorden.
Et historisk view over kolonisationen af Grønland, men overvejende fiktion, som forfatteren selv understreger i sin efterskrift.
Året er 1728 og et skib med bl.a. 12 par frigivne tugthusfanger, der er viet til prostituerede kvinder, ankommer til Grønland efter en udfordrende overfart.
Missionæren Hans Egede er allerede i gang med at omvende sjæle, og har tilpasset sig klimaet og taget nogle af de indfødtes levevis vedrørende beklædning til sig.
Stedet hvor kolonien anlægges er fugtigt og koldt. De fleste af de nyankomne dør i de første år, der er mangel på brændstof og fødevarer. De får skørbug og andre sygdomme, og overlever ikke det anderledes - og barske - klima. Der er dog ikke mangel på brændevin, og der drikkes tæt...
Der er mange personer i romanen, og fortællerne skifter.
Den Røde, også kaldet Aappaluttoq, de indfødtes præst, åndemaneren, afleverer sin syge søn til Egede. Sønnen bliver rask, og Egede vil ikke returnere sønnen til sin far. Dermed bliver Den Røde og Egede ("Den Sorte") dødelige fjender.
Læseren hører historien fra Den Røde, fra Egede, fra Gertrud Rasch, Egedes hustru, fra kaptajnen på skibet, fra Den Rødes søn, Paapa (Også kaldet Frederik Christian), osv., osv.
Også kongen, Frederik d. 4., er fortæller, så de politiske overvejelser om en koloni på Grønland væves ind. Samtidigt med at mennesket Frederik beskrives.
Herrnhuterne ankommer senere (1732), og anlægger deres koloni. De finder dog et sted med et mere mildt og behageligt klima, og har et andet syn på kristendommen, omvendelse og dåb end missionæren praktiserer.
En fantastisk roman om religion, magt, civilisation kontra naturfolk, mennesker på godt og ondt i de rammer, de mere eller mindre er sat i.
Kim Leine fortæller sin historie, så man efterlades med mange tanker og med et ønske om at vide mere!