Martin Andersen Nexø: Ditte Menneskebarn, 9. samlede udgave, 1963. (Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag)
Ditte bliver født udenfor ægteskab, moderen Sørine vil ikke have noget med hende at gøre, så det bliver Dittes bedsteforældre Maren og Søren Mand, der agerer forældre for den lille.
Det er fattige folk, og Ditte lærer hurtigt hvordan man klarer sig med meget lidt. Da hun er 9 år, og dermed kan gøre nytte, ønsker moderen hende alligevel tilbage, og Ditte får nu nok at gøre med 3 halvsøskende og familiens husholdning. De små søskende elsker hende, for hun giver dem den kærlighed og omsorg, som de ikke får fra deres mor.
Efter konfirmationen kommer hun ud at tjene på en gård. Her bliver hun også udnyttet, for Ditte har et stort hjerte. Sønnen Karl på gården, som er et sølle menneske, der ikke formår at sætte sig op mod sin tyranniske mor, knytter sig til Ditte. Det ender med at hun bliver gravid, og bliver bortvist fra sin plads.
Ditte vil til København, ind i den store by hvor hun forestiller sig at mulighederne er mange, og hvor ingen kender til hendes baggrund. Her lærer hun dog hurtigt, at skellet mellem rig og fattig bestemt ikke er mindre end på landet, og her sætter menneskene også sig selv først. Ditte fortsætter med at tage sig af andre, dem der er endnu mindre bemidlet end hende selv, og dem der trænger til, at hun tager sig af dem.
Martin Andersen Nexø beretter om Dittes liv - fra før hendes fødsel, til hendes alt for tidlige død.
Samtidigt fortæller han om fattigdom, om udnyttelse af 'de gode' blandt menneskene. Selv de fattige snyder hinanden - det gælder hele tiden om overlevelse.
En roman der trods sit gammeldags sprog bliver ved at have en gyldighed. Jeg har glædet mig til at læse den, og den skuffede ikke!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar