Anmeldereksemplar
"Omphalos" af Elsebeth Gundersen Jensen, 2022, den sidste roman i trilogien om Visdommens børn. Georg, Kurt og Miriam blevet midaldrende. De bor i Georgs mormors hus ude i skoven i deres specielle trekantsforhold - nu kun platonisk...
Kurt og Miriam har fået 2 børn - Jacob og Julie - som vokser op i en verden af voksne, der diskuterer okkulte emner ved aftensmaden. De overværer sammenkomster, hvor higen efter indsigt er i højsædet, og midlerne er ydmygelse og sex - mennesket skal underkaste sig for at komme nærmere de magter, de mener kan berige deres liv.
De to børn hader "Georg den Grusomme", som de kalder ham. Især Julie er lidt bange for ham, og ikke længe efter hendes 18 års fødselsdag flytter hun hjemmefra. Begge børn synes, han har ødelagt deres barndom.
Da Julie som voksen flytter hjem igen efter et brud med kæresten Peter, holder hun stadig afstand til Georg. Hun overtales dog til at renskrive hans romaner, og her lærer hun en anden side af den forhadte mand at kende. Der vokser langsomt et stærkt forhold op mellem de to, og endnu engang vinder guderne terræn!
Elsebeth Gundersen Jensen kan noget med ord! Jeg havde glædet mig til at læse Omphalos - og romanen levede fuldt ud op til mine forventninger. Menneskene er realistiske, historien er godt skruet sammen - sikke en fantasi. Det var svært at forlade Julie og hendes familie ret længe ad gangen, jeg var godt underholdt.
fredag den 15. juli 2022
Omphalos
Etiketter:
elsebeth gundersen jensen,
naamahs sønner,
omphalos,
trilogi,
visdommens børn
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar