Den blå farve

 "Den blå farve", Tracy Chevalier, 1997.
To kvinders historier på tværs af århundreder.
Isabelle Tournier - kaldet La Rousse efter Jomfru Maria gr. sin hårfarve - midt i 1500-tallet og Ella Turner/Tournier i nutiden.
En tilhænger af Martin Luthers nye protestantiske religion i det 16. århundrede, Jean Calvin, flyttede til Genéve og uddannede prædikanter i sin tro, der var baseret på et fromt, disciplineret liv og en direkte dyrkelse af Gud uden behov for en præst som formidler. Prædikanterne spredte denne trosretning, som kaldtes "Sandheden", ud over hele Frankrig. (fra 'historisk note' bagerst i bogen)
Isabelle bliver gift med Etienne ind i Tournier-familien. Hverken hendes mand eller hans familie er særligt gode ved hende, de er lidt bange for hende, og tiltror hende overnaturlige evner. Familien må flygte fra katolikkerne, der brænder hele landsbyen ned - og de ender i bjergområdet Cevennerne.
Ella er fra USA, og følger med sin mand til Frankrig, da han får nyt job. Hun kan ikke rigtig falde til, hun finder franskmændene arrogante og ekskluderende. For at føle sig mere hjemme begynder hun at undersøge sin franske families historie. Det fører hende til biblioteket i den lille by, de er flyttet til, hvor hun møder bibliotekaren Jean-Paul. 
Romanen skifter mellem at fortælle de to kvinders historier, og fortid og nutid blandes.
Kærlighed, identitet og religion; En udmærket roman, letlæselig - det historiske grundlag er med til at gøre den interessant.