mandag den 23. august 2021

Frøken Caroline og andre eksistenser

 En samling af små historier/noveller, der handler om eksistenser, der skiller sig ud på forskellig vis.
"Frøken Caroline og andre eksistenser" er skrevet af Gustav Wied omkring århundredeskiftet 1800-1900. Selve bogen er udgivet i 1997.

  • Prinsessen af Frørup 
  • Ole Stød
  • Spækstine
  • Baronen
  • En cand.jur
  • Eventyret om frøken Caroline
  • Den reddende engel
  • Spader Es
  • Løjtnanten.
Skrevet i perioden 1891-1909.
Der er historier om børn uden for ægteskabet, om livet på landet og i byen, om fallerede personager, om mennesker der på forskellig vis er lidt anderledes end flertallet.
Der var flere af personerne, der ledte tanken hen mod Gustav Wieds "Livsens ondskab" med Knagsted, Thomsen og de sladrende fruentimmere i den lille by.
Gustav Wied forstod den fine balance i sin sarkasme - det er stadig morsomt, det er stadig god litteratur, og vi har nok alle en snert af nogle af de egenskaber, han så skarpt pensler ud; Smålighed, stolthed og skam i alle nuancer.
Bogen blev fundet på det lokale biblioteks bogsalg:-) 


Ingen kommentarer: