mandag den 2. november 2020

Vi kunne alt

Merete Pryds Helle: Vi kunne alt, 2018.
Merle bor i et parcelhus i Værløse sammen med sin søster Klara, sin mor Ane og sin far Erling. Merles historie starter i 1971, da hun er 12 år gammel. Mor Ane har sclerose, og har gode dage og dårlige dage. Far Erling har hang til whisky, og har også svært ved at lade andre kvinder være. Klara passer sig selv - hun bevæger sig i periferien i det lidt aparte hjem, og kun Merle ser, hvordan hun forsvinder mere og mere.
Søstrene er dygtige i skolen, men det hjælper ikke Merle, som bliver mobbet. Hun løser klassekammeraternes matematikopgaver, men får ingen venner alligevel. Merle er halvt grønlænder, og skiller sig bl.a. ud på grund af sit udseende - 'Isneger' er et af de øgenavne, de andre børn kalder hende. Familien forsøger at ligne en almindelig fungerende familie, men de to voksne har det begge svært, og synes ikke at forstå, den misrøgt deres piger oplever.
Romanen var svær at lægge fra sig! Historien var frygtelig, spændende, uudholdelig, sørgelig, grusom. Sætningerne var poetiske, beskrivende, fantastiske. "Hendes ansigt lyste som en perle i en mørk indfatning" (s.36), "Hun havde pakket sit sorte hjerte ned i skoletasken, så det kunne hamre dernede" (s. 153), "I Tingbjerg hang en sød fornemmelse i luften, som om den sorte muld havde løftet sig fra jorden og spredte sin spirelugt omkring dem" (s. 170)
Ordene er på én gang direkte og samtidigt skrevet med farver og stemninger. Man ser personerne, man føler med Merle og Klara og funderer "hvordan skal de klare at blive fungerende voksne?"
Tak til Maija for bogen, det var en god gave:-)

Ingen kommentarer: