Som jeg før har givet udtryk for, så er noveller ikke lige min kop te. Alligevel lånte jeg Martha Christensen "Bænken og andre noveller" med hjem fra biblioteket. Jeg har altid godt kunne lide hendes romaner og tog chancen med denne.
Novellerne er fra 1970, udgaven jeg lånte var 2. udg. 1981.
Der var 7 noveller:
Bænken, Lille skat, Dragen, Kaninen, Eksklusionen, Oplevelsen og Videnskabsmanden.
Bænken var den længste, den fyldte ca. 2/3 af bogen. Den handlede om to tilflyttere, en tømrer og en maler, de kommer til et lille samfund som unge mennesker, slår sig ned, stifter familie osv. Læseren følger dem på godt og ondt, og en generation senere er de stadig 'de fremmede', der holdes stadig nøje øje med deres gøren og laden. Og de to bliver ved at holde sammen, selvom ulykken rammer.
Alle novellerne handler på hver deres måde om tilpasning, om at passe ind i et større eller mindre fælleskab. Hvor vigtigt det er for os alle at bevare en facade udadtil, og sommetider være nødt til at sige fra og forblive tro mod sig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar