Endnu en super god roman af Audrey Niffenegger: Den tidsrejsendes kvinde, på dansk i 2005.
En utraditionel kærlighedshistorie, står der bag på bogen, og begge betegnelser passer.
Clare og Henry oplever et helt livs kærlighed med hinanden, men med meget usædvanlige tidsintervaller.
Henry møder Clare da hun er 6 år og han er 36.
I deres fælles nutid er der kun 8 år til forskel, men Henry rejser ufrivilligt i tiden, sommetider tilbage, sommetider frem. Nogle gange er han sammen med sig selv i to forskellige tider i sit liv...
Han siger: Jeg bliver vendt på vrangen, når jeg er derude, i tiden, forvandlet til en desperat udgave af mig selv... Jeg forskrækker gamle damer, og forbløffer børnene... Jeg dukker op ud af ingenting, nøgen... Det er som at lytte til en radio, der har svært ved at fastholde en sender...
Som i "På den anden side" kan vi også her forvente et liv efter døden. Tiden som begreb betragtes, og alt er muligt.
Virkelig en spændende roman, umulig at slippe, og tankerne bliver ved at kredse om den, efter at have læst den!
Hvert kapitel angiver årstal, Henrys og Clares aldre, og verden ses på skift gennem dem hver især.
Tak til Sydney, som fik mig til at læse Den tidsrejsendes kvinde:-)
2 kommentarer:
Hej Mette - Selv tak! En eventyrlig dejlig bog, ikke? Nu glæder jeg mig til at gå i gang med På den anden side. Sydney
Den var virkelig noget særligt. God læsning med På den anden side:-)
Send en kommentar