"Howards End" fra 1910 af Edward Morgan Forster (1879-1970). Oversat til dansk i 2009.
De to søstre Margaret og Helen Schlegel lever i kunstens og litteraturens verden. De diskuterer andre menneskers - og andre samfundslags - måder at leve på, men har selv en meget upraktisk og verdensfjern måde at tilgå livet på.
Romanen starter med at Helen bliver forelsket i sønnen fra en familie, der er anderledes jordnære: Familien Wilcox. Disse mennesker tænker i økonomi og handel, og er meget praktisk orienterede - de ser verden, som den er.
Forelskelsen er kort, men forbindelsen mellem de to familier fortsætter med at være tilstede, om de implicerede ønsker det eller ej.
Howards End er navnet på familien Wilcox´hus på landet - og huset spiller en vigtig rolle i romanen.
Kvinder vs. mænd - by vs. land - samfundsklasser og mennesketyper; Forster skriver om en verden for 100 år siden. Jeg må tilstå, at jeg kedede mig undervejs, det var en klassiker, der skulle prøves, men jeg mangler vist den rette litterære indsigt, for helt at forstå det storslåede i Howards End.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar