Weldon skriver for det meste om kvinder. Også i denne roman, hvor læseren præsenteres for 4 generationer af kvinder, alle vældigt selvstændige, men samtidigt styret af skæbne, gener og ikke at forglemme: Kehua!
"Kehua er de hjemløse dødes omflakkende ånder, hvis opgave er at føre hapuens levende og døde mod atua".
Hapu= slægtsgruppe - atua= whanauens sjæl, uden hvilken der ikke kan blive noget højere eller mere frydefuldt eksistensniveau!
Og whanau= storfamilien, slægten.
En roman om kvinder, familie, sex, incest, overtro, skæbne, egoisme... Altså om mennesker!
Jeg er vild med Weldons måde at skrive på.
I Kehua! har hun ladet forfatteren have sin egen rolle, dennes udfordring med at fortælle historien om Beverly, Alice, Cynara og Scarlet, og sidste skud på stammen Lola.
'Forfatteren' styres også af kehua'erne - en roman med flere dimensioner:-)
Weldon kan noget særligt med en skøn kvindeironi, og udleverer sit eget køn på fantastisk vis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar