Gitte Olsen har skrevet "Titanic ændrede hendes liv", 2012, hvor hun fortæller sin oldemors historie. I forordet skriver hun, at det skal være så tæt op af den virkelige historie dog uden at være slægtsforskning.
Oldemor Nielsine vil prøve lykken i Amerika, en drøm hun har haft sammen med sin bror gennem deres opvækst. Deres farbror havde for mange år siden skabt sig et liv derovre, og da han er på besøg i Danmark, bliver det bestemt, at Nielsine, hendes forlovede og broderen skal rejse med farbroderen, når denne skal hjem igen.
De skal rejse med Titanic - og hendes skæbne kender vi jo alle. Af de 4 der rejser sammen, er det kun Nielsine, der overlever.
Det er nu heller ikke skibsforliset, Gitte Olsen vil fortælle om, det er om Nielsines liv bagefter. Hvordan hun kommer videre med sit liv efter sådan en tragisk hændelse, i en tid hvor 'krisehjælp' endnu ikke er opfundet!
Det er en god lille historie, jeg 'føler' bare ikke de mennesker, hun fortæller om, de er mere som gulnede fotografier...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar