søndag den 26. oktober 2014

Agnes.

Peter Stamm: Agnes, 1998 - på dansk 2008. E-bog lånt fra e-reolen - denne udg. 2013.
Agnes er en ung kvinde. Hun er intelligent, men meget usikker på sig selv. I romanen skinner det igennem, at hun aldrig har følt sig elsket, og ikke føler at hun passer ind. Hun er derfor (tror jeg!) meget kontrollerende og systematisk, hun er tilfreds men ikke lykkelig. Hun er bange for livet...
Fortælleren er forfatter, og han er i gang med en fagbog om amerikanske luksustogvogne.
De to mødes og bliver kærester.
Agnes overtaler fortælleren til at skrive en bog om dem - om hende. Bogen skal hedde Agnes. Hun ønsker et portræt - hvor man ser mig, som jeg er!
Historien binder dem tæt sammen, og efterhånden dikterer historien virkeligheden, den kan bedre kontrolleres end selve livet kan.
De er bange for virkeligheden, for at den ikke lever op til deres drømme.
En lidt speciel, men god, bog.

Ingen kommentarer: