Skønlitteratur i hver sin ende af spektret!

Min tog lekture har været "Inspector Morse: Sidste bus til Woodstock" af Colin Dexter. Oversat til dansk i 1991, og var et tillæg til Hjemmet nr. 30 i 2003.
Ikke noget særligt at skrive hjem om..
En god gammeldags krimi:-) Men underholdende, når man skal ha' tiden til at gå.
Den anden roman, jeg er i gang med, kræver lidt mere af de små grå.
"Dronning Loanas mystiske flamme" af Umberto Eco. Den eneste bog jeg købte, da der var bogudsalg i hele Danmark.
Jeg kender kun Eco fra "Rosens navn", som jo er en krimi, så da jeg så denne anden slags roman, blev jeg nysgerrig.
Det er historien om en 60 årig mand, der mister hukommelsen. Dvs. han husker begivenheder, der ikke har noget personligt islæt, men sin barndom og sin familie kan han ikke huske.
Jeg er kun ca. halvt igennem bogen, men han forsøger i hvert fald, at finde ud af, hvem han egentligt er. Han gennemsøger sine gamle skolebøger, de bøger han læste som barn og ung, det musik, han hørte osv.
Den er god på sin egen måde. Den nævner en masse klassisk litteratur, som en bog elsker kan nikke genkendende til. Men det er bestemt ikke en krimi, og der er kun det drama, der foregår inde i manden selv.

Svend Åge Madsen - igen...

Som jeg lovede mig selv, efter at jeg første gang havde læst en Svend Åge Madsen bog, så har jeg nu læst den tredie!
"At fortælle menneskene" fra 1989, er en litterær oplevelse:-)
Det er svært at fortælle præcis, hvad den handler om, men i store træk er det Tøger, der fortæller den misdannede Ikona om menneskene.
Om Ikona hører man: "Hvis tingen i sengen ikke havde haft to øjne, ville han ikke have opfattet det som et levende væsen..."
Tøger skal fylde hendes verden med mennesker, da hendes forældre har villet skåne hende for menneskenes ondskab, tror Ikona at hun er verdens midtpunkt.
Det er så alle de historier om forskellige slægter, om skæve, forunderlige menneskeskæbner, som Tøger fortæller Ikona, som læseren jo dermed også hører.
På et tidspunkt i den lange fortælling, vender historien, sådan at Ikona har forstærket menneskene, som Tøger har fortalt hende om. De vokser og fortsætter i Ikonas verden, og nu er det hende, der giver historier til Tøger, via en ledning mellem deres tindinger. Hun taler ikke, og det er derfor billeder, hun sender til ham!
En slags Adam og Eva er Jann/Jaina og Andra/Andreas.
Jann/Jaina er en "skaber" af menneskene og de ting, der sker. Han starter som mand, men ændrer køn, og bliver jordemoder.
Andra/Andreas er i starten en kvinde, der vil begå selvmord, men ender som bedemand, (mand!).
Bogen er om det spejlvendte, det omvendte, det modsatte, en masse menneskers historier der væves ind i hinanden.
Spøjse betragtninger er strøet med mild hånd.
F.eks. en definition på humor: humor efter hendes mening var et symptom på at noget var galt. Latter er en energiophobning, som bliver udløst da den viser sig at være unødvendig. Hvis man morer sig, når præsten efter at have sagt: Alt godt kommer fra oven, pludselig står med en lort i hånden, kan det kun skyldes, at man har ligget under for en forloren højtidelighed, og et unaturligt tabu omkring afføring. Disse to løgne bringes sammen og punkterer hinnanden med et latterudbrud til følge....
Så er der kvinden, der ønsker at blive sindsyg, fordi hun i sin normalitet, føler af hun er afvigende...
Det er en roman, der både fortæller en masse anekdoter, og sjove fortællinger om mennesker og deres forhold til hinanden.
Det er også en roman, der sætter filosofiske tanker igang omkring verden og livet, den er som sagt svær at give et resumé af, bl.a. fordi det ikke er den slags fortælling, der har en begyndelse og en ende, men en masse begyndelser og endelser, som foregår i flere lag...
Giver det mening?? Læs eller genlæs bogen:-)

Stephen King.

En ældre "model" fra Stephen King's lange liste af udgivelser: Brandstifter.
"Brandstifter", originaltitel "Firestarter", er fra 1980, og er filmatiseret med David Keith og Drew Barrymore i hovedrollerne. Den er ikke specielt god, den film!
Men romanen er god.
Om parapsykologiske evner, pyrokinese og hemmelige eksperimenter.
King skriver i et efterskrift, at selv om Brandstifter bare er en roman, så bygger nogle af detaljerne på virkelige begivenheder.
Han skriver, at det er en kendsgerning, at USA's regering ved mere end én lejlighed har arbejdet med indsprøjtning af potentielt farlige stoffer i personer, der ingen oplysning havde fået om stoffernes karakter.
I USA har regeringsstøttede forsøg drejet sig om telekinese, og i Sovjetunionen har der været forsket i forsøg om psykisk healing og kommunikation vha. telepati.