Som jeg lovede mig selv, efter at jeg første gang havde læst en Svend Åge Madsen bog, så har jeg nu læst den tredie!
"At fortælle menneskene" fra 1989, er en litterær oplevelse:-)
Det er svært at fortælle præcis, hvad den handler om, men i store træk er det Tøger, der fortæller den misdannede Ikona om menneskene.
Om Ikona hører man: "Hvis tingen i sengen ikke havde haft to øjne, ville han ikke have opfattet det som et levende væsen..."
Tøger skal fylde hendes verden med mennesker, da hendes forældre har villet skåne hende for menneskenes ondskab, tror Ikona at hun er verdens midtpunkt.
Det er så alle de historier om forskellige slægter, om skæve, forunderlige menneskeskæbner, som Tøger fortæller Ikona, som læseren jo dermed også hører.
På et tidspunkt i den lange fortælling, vender historien, sådan at Ikona har forstærket menneskene, som Tøger har fortalt hende om. De vokser og fortsætter i Ikonas verden, og nu er det hende, der giver historier til Tøger, via en ledning mellem deres tindinger. Hun taler ikke, og det er derfor billeder, hun sender til ham!
En slags Adam og Eva er Jann/Jaina og Andra/Andreas.
Jann/Jaina er en "skaber" af menneskene og de ting, der sker. Han starter som mand, men ændrer køn, og bliver jordemoder.
Andra/Andreas er i starten en kvinde, der vil begå selvmord, men ender som bedemand, (mand!).
Bogen er om det spejlvendte, det omvendte, det modsatte, en masse menneskers historier der væves ind i hinanden.
Spøjse betragtninger er strøet med mild hånd.
F.eks. en definition på humor: humor efter hendes mening var et symptom på at noget var galt. Latter er en energiophobning, som bliver udløst da den viser sig at være unødvendig. Hvis man morer sig, når præsten efter at have sagt: Alt godt kommer fra oven, pludselig står med en lort i hånden, kan det kun skyldes, at man har ligget under for en forloren højtidelighed, og et unaturligt tabu omkring afføring. Disse to løgne bringes sammen og punkterer hinnanden med et latterudbrud til følge....
Så er der kvinden, der ønsker at blive sindsyg, fordi hun i sin normalitet, føler af hun er afvigende...
Det er en roman, der både fortæller en masse anekdoter, og sjove fortællinger om mennesker og deres forhold til hinanden.
Det er også en roman, der sætter filosofiske tanker igang omkring verden og livet, den er som sagt svær at give et resumé af, bl.a. fordi det ikke er den slags fortælling, der har en begyndelse og en ende, men en masse begyndelser og endelser, som foregår i flere lag...
Giver det mening?? Læs eller genlæs bogen:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar