Lise Nørgaard og Volmer!

Volmer, med undertitlen portræt af en samfundsstøtte, skrevet af Lise Nørgaard i 1970.
Jeg genkender Matador og Kun en pige i fortællingen om Volmer.
Den er hylende sjov, jeg har grint flere gange under læsningen:-D
Jeg vil ikke prøve på at referere romanen, den skal læses.

Det Informationsvidenskabelige Akademi!

Danmarks Biblioteksskole's nye navn...
Ja, det er nok nødvendigt, men det virker samtidigt lidt som at komme det samme indhold på nye flasker.
En bibliotekars arbejdsopgaver i dag er meget varierende. Det handler jo om indsamling af viden og formidling og strukturering af denne viden. Rammerne det foregår i, er ikke nødvendigvis på et folkebibliotek, men også i andre sammenhænge.
Det er vist også et af Pernille Drost' argumenter for navneskiftet.
Jeg synes bare, at det hele ind imellem bliver for smart og for moderne, det er jo ikke titlerne/navnene, men arbejdsindsatsen der betyder noget i sidste ende.

Kilde:Bibliotekspressen, 9, 2010, Lederen.

Siden sidst...

Jussi Adler-Olsen: Alfabethuset.
Romanen er i to dele, og første del foregår under 2. verdenskrig. James Teasdale og Bryan Young får til opgave at affotografere og kortlægge et område omkring jernbanenettet i Dresden, Tyskland. De er piloter i et fly, der flyver sammen med bombefly, og under aktionen bliver de beskudt og er nødt til at springe ud med faldskærme.
De ved, at de vil blive henrettet, hvis de bliver taget til fange, og tager derfor chancen ved at springe på et lazarettog. De overtager to af patienternes identitet, 2 SS-officerer, og ender på et sindsygehospital.
De simulerer sindsyge, og håber på flugtmulighed.
Under "opholdet" får de sløvende medicin, de bliver mishandlet af andre indlagte, der også er simulanter, og da det endelig lykkes Bryan at undslippe må han efterlade James.
2.del af romanen foregår i 1972, hvor Bryan ikke kan slippe tanken om, at han svigtede James, og han har prøvet i flere år at opspore ham uden held.
Forfatteren skriver i forordet "dette er ikke en krigsroman, men handler om svigt imellem mennesker." Og det er en god kort beskrivelse af romanen.
Den var rigtig god, spændende og godt fortalt.

Som tog-bog læste jeg "Et lys i vinduet" af Margaret Lynn.
En lidt gammeldags krimi, hvor det mest irriterende var måden, hovedpersonen beskrives på!
En stakkels svag kvinde, der nødvendigvis skal ha' en stærk mand at støtte sig til!!
Jeg krummede tæer adskillige gange, og bogen som jeg erhvervede ved en oprydning, ryger nu til genbrugsbutikken.

Anderledes var Peter Freuchen's "Storfanger". En roman om Hudson-bugtens eskimoer.
Udgaven jeg læste var fra 1954, Freuchen skrev romanen i 1927.
Den handler om de canadiske eskimoer, som kalder sig selv menneskene, der møder den hvide mands civilisation, og bliver påtvunget nogle normer, som ikke passer ind i den verden, som naturfolket lever i.
Freuchen forsvarer den primitive mands ret til at leve sit eget liv, og han fortæller rigtig godt. Den roman beholder jeg på min egen hylde, den vil jeg læse igen.

Her fra min himmel.

Det startede med, at vi skulle i biografen! Vi skulle se en af Biografklub Danmarks film "Lovely bones."
Jeg anede ikke, hvad filmen handlede om, havde ikke hørt eller læst noget om den, og titlen sagde jo ikke rigtig noget...
Men efter at have læst anmeldelsen af filmen, bestilte jeg bogen på biblioteket:-)
På dansk hedder bogen "Her fra min himmel" og er skrevet af Alice Sebold i 2002.
Filmen var super god, virkelig en film man sluger med alle sanser, og bogen var 10 gange bedre! Er det muligt?? Ja, for som altid får man jo mere med i en bog. Og bogen fortsætter hvor filmen slap, dvs. filmen har snuppet en masse år af, så slutningen er på en måde den samme i begge medier, men når man har læst bogen, hænger den nu bedst sammen. (Sagde bogormen til sig selv.)
Handlingen foregår i 1970'erne i USA, en 14 årig pige bliver voldtaget og myrdet, og hun lever videre i sin egen himmel, hvor hun følger med i sin families liv, og eftersøgningen på sin morder.
Hendes forældre og to søskende tackler hendes død på hver deres måde, men fælles for dem er, at de ikke er ret gode til at tale sammen om deres følelser.
Der er så mange aspekter af livet og døden i den film/bog, den er efter min mening en af de bedste fortællinger, jeg længe har set/læst.
Den er hermed på min favorit-liste:-)

Pave Johanne.

Pave Johanne er en roman, der bygger på måske autentiske hændelser. Som forfatteren, Donna W. Cross, skriver, så er år 900 e.k. en meget mørk epoke i middelalderen.
Oplysninger fra dengang er tit ukorrekte, men kirkens magt, den voldsomme "omvendelse" til kristendommen, den er veldokumenteret.
Piger og kvinder på den tid blev ikke regnet for noget, og det er grundlaget for, at da den intelligente og videbegærlige Johanne får chancen, forklæder hun sig som mand, da det er den eneste måde, hun kan få det liv hun stræber efter.
Tilfældighederne vil, at hun i år 953 bliver valgt til pave, og får mulighed for at gøre noget for de fattige.
Hun møder også kærligheden, og stilles overfor et valg: At være kvinde og dermed skulle skjule sit sande jeg, eller forblive i manderollen, og kunne udføre store og gode ting for menneskeheden.
Det ser ud til at Pope Joan bliver filmatiseret, og det ser jeg frem til.
Det er en super god bog, som jeg har læst før, og vil læse igen!

Fay Weldon

En af de ældre Fay Weldon romaner "Præsidentens barn" fra 1982, på dansk i 1983, fik jeg læst i sidste uge. Den var lidt tung at komme igennem, det er ikke en af de bedste, meiner meinung nach!
Søndag blev det sidste barn i familien konfirmeret, 15 år fra den første til den sidste:-)
Det var en god dag.
"Mit" bibliotek skal flytte placering fra en yderfløj til et mere centralt beliggende sted på skolen, det glæder jeg mig til. Jeg tror på, at flere vil benytte biblioteket.
Tingene sker bare ikke så hurtigt, sådan et sted. Der er mange mennesker, der skal tage beslutningerne mv.

Ken Follett i lange baner!

Af de bøger jeg fik foræret i påsken, var der kun én jeg fik læst. De andre fængede simpelthen ikke, og hvorfor kæmpe sig igennem bøger, man inderst inde ikke har lyst til, når der findes så mange spændende og gode bøger, der bare venter på at blive læst??
Ken Follett kendte jeg kun fra Jordens Søjler og Uendelige Verden.
"Nulkoden" fra 2000 er en spændingsroman, der foregår i 1958, hvor USA planlægger opsendelsen af deres første rumsatelit. Venskab og spionage, russerne mod amerikanerne og en nedtælling der visualiseres gennem hele bogen ved at hvert kapitel har et klokkeslæt som overskrift.
Efter at have læst Nulkoden måtte jeg lige ha' én til, for at få bekræftet over for mig selv, at jeg kan altså godt læse en spionroman uden at synes, den er kedelig!
Derfor lånte jeg "Sneet inde" på biblioteket. (2004). Det var den eneste af Follett's bøger, der var hjemme på biblioteket den dag:-)
Den var også god, men måske skal man ikke læse to spionromaner af samme forfatter i rap. Han havde brugt den samme opskrift, nu handlede det bare om et farligt virus, der blev stjålet, og en stor del af menneskeheden var i fare. Også her er der nedtælling, hvert kapitel har et klokkeslæt, for at indikere at klimaks rykker tættere og tættere på.
Men spændende var det. Nu vil jeg ikke læse Ken Follett det næste halve års tid eller mere, men han er en ok mulighed, hvis det er spænding, der er på programmet...