"Min geniale veninde", Elena Ferrante, 2011 - på dansk i 2014.
Den voksne Elena - kaldet Lenù - er romanens fortæller. Hun fortæller om sit venskab med skomagerens datter Raffaella, som Lenù kalder Lila. Pigerne er begge videbegærlige og intelligente, men ellers er de hinandens modsætninger. Lila er den modige, frygtløse - hun gør, hvad hun vil. Lenù er ikke så vild, hun tænker meget over, hvad andre synes om hende.
De vokser op i udkanten af Napoli i 1950'erne. Det er et fattigt kvarter, og Lenù mindes en voldelig barndom.
Livet var som det var, vi voksede op med pligten til at gøre det vanskeligt for andre, før de gjorde det vanskeligt for os. (s. 35)
Da grundskolen er slut opfordres Lenù af sin lærer til at fortsætte med at gå i skole og Lila begynder at arbejde i sin fars skomagerbutik. Selvom pigernes veje skilles, slipper de aldrig hinanden.
Romanen slutter med bryllup, da Lila er 16 år gammel.
En fantastisk fortælling, det er umuligt at forudse, hvad der sker med pigerne. Jeg så dem og deres miljø for det indre øje, mens jeg læste. Det er den første af fire romaner om Elena og Raffaella - serien hedder Napoli-romanerne.
Nr. 1: Min geniale veninde
Nr. 2: Historien om et nyt navn
Nr. 3: Dem der flygter og dem der bliver
Nr. 4: Det forsvundne barn.
lørdag den 17. februar 2024
Min geniale veninde
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar