Anne-Cathrine Riebnitzsky: Vindens port, 2021.
På en dagsrejse med sin fjende fortæller borgherren Ibrahim Banu Said sin og sin families historie. I tilbageblik fra solopgang til solnedgang 15. august 1341 møder læseren hans 3 hustruer, hans børn, hans forældre og venner.
Det handler om fæstningen Al-Qalat i Andalusien, og de kristnes belejring af den stærke by. Riebnitzsky fortæller en medrivende historie om krig og belejring, og om livet i middelalderens Sydeuropa - og det gør hun ret godt.
Det er en historisk roman om muslimer, kristne og jøder, der accepterer hinandens forskellige trosretninger. De handler med hinanden, og en af Ibrahims bedste venner er jøden David. Dog er der en grænse, ikke al forbindelse er acceptabel. Ibrahims tanker kommer vidt omkring den tids mennesker og levevis, det er meget levende beskrevet.
Inden læsning af Vindens port var min viden om Al-Qalat meget begrænset. Jeg er blevet klogere undervejs (og har efterfølgende læst lidt op på historien) og er i den grad også blevet underholdt. Kan man forlange mere?
torsdag den 20. april 2023
Vindens port
Etiketter:
anne-cathrine riebnitzsky,
historisk roman,
vindens port
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar