"Kongemordet", Hanne-Vibeke Holst, 2005.
Linda er gift med Danmarks finansminister, Gert, på 30. år.
Gerts temperament er kendt, men offentligheden kender kun en brøkdel af sandheden.
Linda er kuet i en grad, der har gjort hende til en skygge, der kun lever for at gøre manden tilpas. Der er intet tilbage af kampgejst, selvrespekt eller håb.
Gerts baggrund giver en del af forklaringen - men på ingen måde undskyldning for - hans væremåde.
Både Gerts og Lindas livshistorier kommer frem i løbet af fortællingen.
Den politiske del af romanen beretter om magtkampe og nødvendige forhandlinger og om personlige ambitioner og deres omkostninger.
En roman om politik, hustruvold og kærlighed, hvor læseren forudser katastrofen, men ikke ved hvad og hvornår den indtræffer.
Jeg skulle lige ind i historien før den fangede - og fik derefter en god læseoplevelse, der gav stof til eftertanke.
P.t. læser jeg 'gamle' bøger... Victoria Holt er støvet af, og i øjeblikket læser jeg "Sleepers" af Lorenzo Carcaterra. Desuden har jeg bestilt Herbjørg Wassmo's nyeste: "Mit menneske" på biblioteket samt "Tolkien og det mystiske Jylland" af Casper Clemmesen.
Sissel-Jo Gazan har også 'gjort' en ny roman: "Uglens øje", som jeg helt bestemt vil læse!
Så selvom der ikke sker så meget her på bloggen, betyder det ikke, at jeg ikke læser:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar