Hvor flodkrebsene synger

 "Hvor flodkrebsene synger", Delia Owens, 2019. 
Original udgaven: "Where the Crawdads Sing", 2018

Pigen Kya vokser op i North Carolinas marskområde. Indtil hun er 6 år, bor hun sammen med sine forældre og 5 ældre søskende i et primitivt hus med skov og marsk som nærmeste nabo.
En dag forlader hendes mor huset. Hun har sit pæneste tøj på, og hun ser sig ikke tilbage, som hun plejer. Ikke længe efter rejser også de 3 ældste søskende, og efter endnu en tid tager også Kyas nærmeste bror, Jodie, bort. Nu er der kun Kya og hendes far - og ham holder hun sig på passende afstand af... 

Hun og Pa holdt sig i hver sin ende af hytten og så sommetider ikke hinanden i dagevis. De talte næsten aldrig sammen. hun ryddede op efter sig selv og ham, som en rigtig lille kvinde.. (s. 28)

Skolegangen blev kun til en enkelt dag. De andre børn gjorde nar af hende, og hun mistede troen på nogensinde at blive en del af det sammenhold, hun så blandt de andre børn. Dér hørte hun ikke til.
Hjemme er hun en del af den omgivende natur. Hun kender fuglene, dyrene, insekterne og planterne - det interesserer hende og er hendes liv. Hun samler muslinger, som hun kan sælge, og får på den måde lidt penge til de fornødenheder, som naturen ikke kan give hende.

Kya samler fjer, skaller, fuglereder, insekter - og opbygger med årene en fantastisk samling som illustrerer den særlige biotop, som marsken udgør. Hun tegner og maler sine fund, men ingen andre ser hendes rigdom. En ven af broderen Jodie dukker op, og de to bliver venner.

Udover Kyas historie efterforskes et mord. Et lig af en ung mand fra byen bliver fundet i marsken. Der er ingen tegn på vold, der er ingen spor, sheriffen er på helt bar bund.
Men netop det, at der ingen spor er, gør ham mistænksom, og han sætter alt ind for at løse gåden.

Jeg havde hørt om Hvor flodkrebsene synger, men havde ingen idé om, hvad den handlede om. Den havde fået ret god kritik, og jeg kan kun tilslutte mig koret af lovprisninger! 
Det er en fantastisk fortælling. Delia Owens skriver så realistisk om Kya, at læseren ikke kan undgå at føle med den lille forladte pige.
Hun er uskyldig, men dømmes alligevel af det omgivende samfunds fordomme. Hun er dygtig og intelligent, hun har evner ud over det sædvanlige, men dømmes af det lasede tøj - og at hun ingen skolegang har fået. Resultatet er - naturligvis - at hun bliver mennesky, og har svært ved at få relationer til andre mennesker.
Mordgåden er finurlig og ikke til at regne ud.