Et lille 'hæfte' på 41 sider: Redningsvæsenet på Anholt, Grete Tuxen Andersen, 1994, købt i forbindelse med en Galleriudstilling afholdt af Anholt Museum.
Redningsvæsenet blev oprettet i 1852 i Danmark, og i 1878 blev der oprettet en redningsstation på Anholt.
Bogen fortæller om strandinger og forlis overvejende på Anholt. Øen som er den mest isolererede del af Danmark beliggende i et af de mest befærdede farvande i Europa. Anholt har farlige rev, som mange skibe i tidens løb er stødt på. På grund af beliggenheden har øen selv måtte klare problemerne i modsætning til redningsvæsenet langs den jyske vestkyst. Anholt var det første sted i landet der, netop p.g.a. de farlige rev, fik et fyrtårn, der kunne advare skibene. (1561)
Bogen er først og fremmest en hyldest til redningsvæsenet, men er også en del af Anholts historie. Det var et fiskersamfund, og strandingsgods og bjergeløn var en del af arbejdslivet samt en del af indtægten. Det var nødvendigt med sammenhold, når der skulle reddes liv, og bogen fortæller også om de opgaver redningsmandskabet havde, og om det materiel de havde at gøre godt med.
Der er mange fakta og henvisninger - lidt 'støvet' at læse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar