"Det sorte hus", Stephen King og Peter Straub, 2001 - på dansk i 2002.
Egentligt fortsættelsen af Talismanen, hvor hovedpersonen Jack Sawyer er en dreng. Dengang opdagede han en parallel verden, som han navngav Territorierne.
Nu er han blevet voksen, han har været politimand, men har trods sin unge alder trukket sig tilbage. Han har fortrængt sin viden om den anden verden, og først da han bliver spurgt om hjælp til at opklare nogle frygtelige mord på børn i byen, hvor han bor, konfronteres han med sine oplevelser som "rejsende Jack" - hans tilnavn i den anden verden.
Det var en fejl, at jeg valgte Det sorte hus, det skulle jo have været Talismanen først. Da jeg opdagede min fejltagelse, var jeg langt inde i bogen og valgte at læse den færdig.
Jeg huskede bogen som vildt fantastisk god - og det blev den også undervejs.
Efter den første del (Lige her og nu), som var introduktion til byen og flere af byens borgerne samt den indledende beretning om de stakkels børn, hvis lig blev fundet rundt omkring, var fundamentet støbt og den egentlige historie begynder.
Det var lange 111 sider...
Men så blev det en god, spændende, gysende King-roman som sammen med Peter Straub skiftes til at fortælle.
Fantasy og spænding.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar