Grundet bogudsalg købte jeg "Idræt" af Klaus Rifbjerg, 2014, ellers må jeg indrømme, at Rifbjerg er en tand for litterær for min bogsmag. Men denne lille sag på godt 100 sider, den måtte kunne læses.. (og kun 25 kr.!!)
Der er selvfølgelig en 'historie', men det er overvejende stemninger, følelser, tanker der karakteriserer romanen. Klaus Rifbjerg brugte mange særlige ord, hans budskab er ikke ligefremt, men tit skjult bag disse gloser og spidsfindige sætninger.
Der er en hovedperson Steffen Gurt, som føler sig hævet over andre mennesker. Gennem hans tanker og tilbageblik i sit liv, føler man hans negative og uforstående holdning til verden omkring ham.
Steffen er gift med Harriet, og de har det ok sammen, dog synes han ikke, at de taler sammen.
I romanens start finder han på, at de skal køre 'på landet' - de har et sommerhus. Det har været gråt i gråt længe, og han fornemmer at nu kommer solen snart frem, og de må væk fra byen.
Sidst i bogen, hvor han er på cykeltur og lader tankerne flyve, får han en 'åbenbaring': Pludselig fattede Steffen Gurt som ved en åbenbaring grunden til, at så mange mennesker ikke kunne holde ham ud og vendte sig fra ham. Han var simpelt hen for meget, vidste for meget, havde indset for meget. Hans ekspansivitet var en udfordring, ikke ret mange kunne leve med. (s. 105)
Torben Wendelboe har skrevet om romanen inde på litteratursiden.dk - og han kender sin Rifbjerg! Så jeg linker til hans anmeldelse. Og venter med at læse mere Rifbjerg til jeg bliver mere voksen;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar