Stemmer fra fortiden, Barbara Erskine, 1986.
Joanna Clifford (Jo) er journalist på et damemagasin. Hun vil skrive en artikel om reinkarnation, hun bliver hypnotiseret for at finde ud af, om hun selv har levet andre liv i fortiden.
Det har hun - naturligvis - og oplever meget livagtigt en tidligere tilværelse som Mathilda de Braose, en kvinde der levede i det 12. århundrede.
Jo kan ikke slippe den anden verden, og i nutiden trækkes der snart tydelige paralleller mellem de mænd, der elskede Mathilda/Jo dengang og nu. Nogle af mændene ønsker hende død...
En meget 80'er agtig spændingsroman. Emnet er spændende, men romanen overdramatiserer en tak for meget til at plottet virker overbevisende.
En bog fra egen hylde, der nu kommer til genbrug.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar