Jean M. Auel: Folket i klippehulerne, 2002. Romanen er en del af en serie, "Jordens børn", som består af følgende:
Hulebjørnens klan, Hestenes dal, Mammutjægerne, Rejsen over stepperne, Folket i klippehulerne og Hulernes sang.
Mit eksemplar af Folket i klippehulerne er i 2 bind. I det første bind er Ayla og Jondalar - 2 fortidsmennesker - netop ankommet til Jondalars folk. Jondalar har været borte i 3 år, og på den lange rejse mødte han Ayla. Hun præsenteres nu for hans familie og hans folk Zelandonierne. Ayla og Jondalar har en masse at fortælle om den lange rejse, om anderledes folkefærd og om nye måder at gøre forskellige ting på. Den nye viden bliver for det meste taget godt imod, men viden og holdninger til "fladskallerne" - neandertalere - som Ayla er vokset op hos - skaber splid og had hos nogle af Zelandonierne.
Læseren belæres konstant om mennekets udvikling, og om hvordan verdenen så ud for 25.000 år siden. 1. del slutter med de mange forberedelser til det store årlige sommerstævne.
I 2. del fylder beretningen om sommerstævnet mest, der hvor menneskene samles fra et stort geografisk område. Der afholdes "magefest", der er konkurrencer, fælles jagter mm. Man indsamler store mængder af forråd, der kan tages med tilbage til de stenhuler, hvor menneskene lever om vinteren.
Jean M. Auel forskede omhyggeligt i forhistoriske menneskers levevis, før hun skrev om Ayla og Jondalar. Jeg finder de mange fakta og forklarende indslag interessante - selve historien er lidt "tynd", men det er ikke det afgørende for mig. Der er også ret mange gentagelser, man bliver tit mindet om hændelser, der går tilbage til tidligere oplevelser, men det er så dér, hvor læsehastigheden øges!
Når jeg kommer i rette stemning, vil jeg snuppe sidste del af serien, Hulernes sang. (2011)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar