Sara Blædel: Aldrig mere fri, e-bogs 3. udgave, 2009.
En kvinde findes dræbt i "den mindre pæne del af København".
Det viser sig at være en østeuropæisk prostitueret. Hvem hun er, og hvorfor hun er blevet dræbt, er den ene hovedperson, kriminalassistent Louise Rick, med til at skulle opklare.
Samtidigt bliver et nyfødt spædbarn anonymt afleveret i en kirke svøbt i et håndklæde.
Den anden hovedperson i krimien, journalisten Camilla Lind - som er veninde til Louise Rick - bliver inddraget i sagen, da hendes søn er ven med sønnen af præsten ved kirken.
De to sager har en fællesnævner, men det bliver først klart efter megen opklaringsarbejde og tragiske hændelser.
Et realistisk billede af menneskehandel og prostitution.
En spændende og velskrevet krimi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar