Den Sønderjyske farm, Erling Jepsen, 2013.
Der var "Kunsten at græde i kor", så kom "Med venlig deltagelse", og nu den 3. bog om familien i Sønderjylland, hvor de har deres at slås med.
Drengen Allan er 13 år, og han får lov til at avle kaniner, for at sælge dem og tjene sine egne penge.
Han starter med 3 hunner, som bliver bedækket, og ender i første omgang op med 54 kaniner! De skal jo ha' mad, så han ansætter Frode som fodermester.
Med udgangspunkt i "kanin-farmen" får Jepsen - via Allan - fortalt om den Sønderjyske mentalitet, forskellen mellem vest- og øst Sønderjyder, om opfindsomme børn og sære voksne, og alt sammen fortalt med den mest vidunderlige tørre humor!
Jeg håber, at Den Sønderjyske farm også bliver filmatiseret, ligesom flere andre af Erling Jepsens romaner er blevet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar