lørdag den 30. november 2013

22.11.63

Stephen King: 22.11.63, 2013.
Fantasy når det er bedst!
Jake Epping bliver præsenteret for en "portal", hvor han kommer tilbage til d. 9. september 1958!
Han får til opgave at forhindre præsident Kennedy fra at blive skudt d. 22. november 1963, da verden derved vil blive bedre.
Jake tager som sagt tilbage i tiden, og skaber sig et liv i USA's 50'er-60'er verden, og han befinder sig forbavsende godt til rette.
Han "retter op" på nogle hændelser, hvor han kender udfaldet i nutiden, og mener selv, at han gør en god gerning.
Men hvad sker der med fremtiden, når man begynder at ændre i fortiden?
Jake mærker, at fortiden kæmper imod hans plan om at redde præsidenten, og han opdager ret sent, at katastrofale følger af hans indgriben, har resulteret i, at den kærlighed han har fundet i fortiden, måske skal opgives for hele verdens skyld...
Jeg havde helt glemt, hvordan Stephen King kan skabe en fantasiverden, som man bare sluger råt, fordi det bliver serveret på en helt unik facon.
Skønt med en ny - vedkommende - roman fra King, den kan sagtens læses mere end en gang.

Ingen kommentarer: