"Et hjem til Frankie", Maeve Binchy, e-bogs udgave 2011.
En rigtig Maeve Binchy roman!
Stedet er Dublin, Irland, der er et omfattende persongalleri, og der er et utal af problemstillinger.
Den røde tråd gennem historien er babyen Frankie, som mister sin mor, da hun bliver født, og nu skal vokse op hos sin far.
Der er mange mennesker, der kommer til at spille en rolle i Frankies liv, og ikke mindst i faderen, Noels, liv.
Et fællestræk i Binchys romaner er den måde, hun beskriver sine karakterer på, og de udfordringer af enhver slags, der beskrives og som der skal findes en løsning på.
Det er nogle gange lidt for forudsigeligt og en anelse kedeligt, men det er samtidigt fascinerende, som hun får vævet mennesker og handlinger sammen i et alligevel kompliceret mønster.
Konklusionen er nok, at romanen var god, jeg har ikke læst min sidste Maeve Binchy endnu, og hendes romaner skal indtages i forsigtige bidder med passende tid imellem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar