Barbara Wood: Solens datter, 2008, (The last shaman, 2007).
Hoshi'tiwa levede i 1150 e.Kr., og hendes navn betød "jomfru-der-bringer-regn".
Mod sin vilje føres hun til "Stedet-i-midten" for at skabe en regnkrukke, der kan formilde guderne og få regnen til at komme.
Hendes historie slutter med at samfundet går under, alle forlader byen, og lederen dør.
Hoshi'tiwa går som den sidste ud af byen, og bliver genforenet med sin klan, og bliver shaman.
Da hun er gammel, ser hun klanånden i en drøm, og den siger til hende, at hun skal drage vestpå og finde en ørken, som intet menneske nogensinde havde betrådt.
Der skal hun vente på Pahana, den "så længe forsvundne hvide bror".
Næste afsnit springer frem i tiden, til 1910, og herfra følger man lægen Faraday Hightower og hans søgen efter Gud og visdom.
Det er naturligvis ham, der er Pahana...
En super god bog, spændende handling og godt skrevet.
Den var svær at lægge fra sig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar