lørdag den 23. juli 2011

Tusmørkets tjenere.

En ældre model af Dean R. Koontz: "Tusmørkets tjenere" fra 1984.
(Købt på marked i Søndervig).
En gyser om en religiøs sekt, hvor lederen "ser" antikrist i en 6 årig dreng.
Så han skal dræbes, inden tusmørket erobrer verden.
Desværre er bogen skrevet i det jeg kalder "80'er sprog"!
Det er ligesom at se en film fra 1970-1980'erne, først og fremmest sproget, og så det forkrampede forsøg på en naturlig frihed mellem mænd og kvinder, som overhovedet ikke er naturlig.
Kvinden er stadig et skrøbeligt væsen, som macho-manden skal beskytte...
Historien er ok, men jeg krummer for meget tæer!
Den er for overfladisk, og der er alt for meget fyld i forhold til den historie Koontz vil fortælle.

Ingen kommentarer: