torsdag den 7. april 2011
Schindlers liste.
Schindlers liste af Thomas Keneally, 1982, foregår under 2.verdenskrig i Polen. Oskar Schindler er medlem af Nazist partiet i 1938-39, men forfølgelsen og umenneskeliggørelsen af det jødiske folk er i hans øjne så voldsomt og så barbarisk, at han med bestikkelse, overtalelse og usandheder får købt en fabrik, der producerer emaljevarer samt "vigtigt krigsmateriel". I virkeligheden bruger Schindler fabrikken som skjul for at beskytte sin arbejdsstyrke, der består af jøder. Han sørger for mad, sørger for lægehjælp og giver jøderne en mulighed for at overleve krigen. Da udryddelsen, "endlösung", er på sit højeste, redder han over 1000 mennesker, ved at flytte fabrikken til Brinnlitz, en lille landsby i Mähren, Tjekkiet. Ved planerne om flytningen oprettes en liste over de mennesker, der får mulighed for at arbejde på Schindlers fabrik. De undgår Auschwitz og gaskamrene, og får i stedet mad og omsorg. Filmatiseringen af bogen har overvejende fokus på jøderne og deres umenneskelige kår, hvor bogens fokus er på Schindlers person, hvordan han var, og hvorfor han handlede, som han gjorde. Film som Sobibor, Holocaust og Schindler's List er med til at huske os alle på en tid, der aldrig må komme igen!
Etiketter:
2.verdenskrig,
auschwitz,
holocaust,
oskar schindler,
schindlers liste,
thomas keneally
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar