torsdag den 30. december 2010

John Hart: Et spind af løgne.

John Hart, en forholdsvis ny forfatter, sammenlignes med bl.a. John Grisham.
"Et spind af løgne", "The king of lies", en spændingsroman/krimi om en rig families hemmeligheder.
Hemmelighederne resulterer i 2 lig, en mistænkt søn og en datter, der har svært ved at leve med sandheden.
Mine forventninger til romanen var store, men blev ikke helt indfriet.
En ok roman, men utroligt mange beskrivende ord for diverse stemninger og følelser, sådan at jeg af og til tænkte "ja, ja - kom nu videre med fortællingen"!

Jeg fik "Lægen fra Zaragoza" af Noah Gordon i julegave, den lever helt sikkert op til mine forventninger!
Og jeg har endelig fundet Jane Aamunds 1.del af slægtskrøniken om dansk-argentinske indvandrere, "De grønne skove".
Jeg har længe haft 2.del til at stå på hylden, "Smeltediglen", men ville jo læse 1.del først...

Så jeg ved hvad starten af 2011 skal gå med!!

2 kommentarer:

Sydney sagde ...

Jeg får meget glæde af dine anmeldelser. Synes du skulle prøve at publicere dem på http://bogrummet.dk/ så mange andre ser dem. Kender du siden? Tag et kig!

mette gerdt sagde ...

Det er jeg glad for at høre. Jeg skriver primært for at holde styr på, hvad jeg egentligt læser! Men at andre kan bruge det til noget, det er bare super:-)
Jeg må ind og se på bogrummet.dk