"Signe" af Lars Johansson fra 2006 var en fantastisk roman.
Den er baseret på en sand historie om Signe Johanne Blohm Gondrup.
Historien foregår under 2.verdenskrig, hvor Signe og tyskeren Felix bliver forelskede i hinanden. Felix har kone og 3 børn i Böhmen, men da hans kone dør i et luftangreb, rejser Signe ned til ham.
Det er i februar 1945, at Signe rejser fra Danmark. Hun forlader en nogenlunde sikker tilværelse, til fordel for luftangreb, usikkerhed, mennesker på flugt, byer der brænder osv.
Det lykkes at finde Felix, og de bor en tid i hans hus med børnene.
Derfra må de senere flygte, de tror, de vil være i sikkerhed i Tyskland, og ender i en lille tysk landsby, Rittsteig.
Men tyskerne overvindes, og en dag holder der en amerikansk tank på gårdspladsen, hvor de har husly.
Felix tages i forhør, han forsvinder, og Signe forsøger med alle midler at finde ham igen, samtidigt med at hun passer på hans 3 børn.
Der er lavet en dokumentarfilm, "Den tyske hemmelighed", som fortæller Signes historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar