To forskellige genrer!

Jeg har efterhånden læst en hel del af Maeve Binchy's romaner, men fandt alligevel én jeg ikke havde læst. "Nights of Rain and Stars" på dansk "Nattens regn og stjerner", 2005.
Det foregår på en lille græsk ø, og man følger 4 turister fra hver deres land med hver deres problemer. De er mere eller mindre flygtet fra deres respektive dagligliv, og det er nok det, der er med til at binde dem sammen. På øen bor der en irsk kvinde, Vonni, der også har sin hemmelige historie, (som læseren får serveret i små bidder), og hun er med til at åbne de 4 turisters øjne for nogle af de ting, de selv kan ændre i deres liv, i stedet for kun at give omgivelserne skyld for deres fortrædeligheder. Bogen handler om forholdet mellem børn og forældre og mellem kærestefolk, og handler også om at tage vare på sit eget liv og være selvstændig. Opskriften: Hjemmefra - Ud - Hjem igen, men klogere, er helt klart anvendt i denne roman.
Den engelske forfatter Fay Weldon er ganske anderledes i sin fortolkning af verden! Hun er endnu en af mine favoritter! Hendes satiriske behandling af kvinders syn på dem selv og verden er suveræn. Romanen "Det værst tænkelige" fra 1997, viser først den pæne overflade/facade i en berømt skuespillers liv, for derefter at kradse mere og mere fernis af, så det hele faktisk falder fra hinanden til sidst. Og derefter konklusionen: Det var måske meget godt, at det gik, som det gik...
Her er kvindernes selvstændighed også i fokus, men noget mere aggressivt end når Binchy fortæller :-)
Begge bøger=god læsning!

Mere Nygaard og mere Grønland!

"Haabets ø" af J. Bech Nygaard fra 1953, er en fiktiv fortælling om missionæren Hans Paulssøn Egede, også kaldet Grønlands apostel.
Romanen giver et billede af en stærkt troende, temperementsfuld og streng mand, som får sit første embede allerede som 21 årig, på en norsk ø, Vågen.
Kort fortalt bliver Egede interesseret i Grønland, da han tilfældigt læser en bog om vikingerne, der bosætter sig på Grønland, (Erik den Røde og hans mænd).
Egede forestiller sig at vikingernes efterkommere stadig lever på Grønland, og tanken om at missionere bliver vækket til live.
Han ankommer til Grønland i 1721 sammen med sin kone Gertrud og deres 4 børn, og forlader først øen i 1736.
Han bliver dog dybt skuffet første gang han møder inuitterne:
Disse brune, braknæsede, stridhårede små mænd med de skæve øjne, fremstående kindben og korte, gnaveragtige tænder var helt anderledes, end han havde ventet. Han havde været overbevist om, at de måtte have nordiske træk...
Selvom "Haabets ø" er en roman, læser jeg den alligevel som en slags historiebog. Meget af bogen indeholder de fakta, man i dag ved om Hans Egede.

J. Bech Nygaard og Grønland.

Bech Nygaard har haft en særlig plads hos mig, siden jeg som barn læste "Guds blinde øje" og "Du blev træl". Det var bøger, som vi piger bare måtte læse! Og vi led med de stakkels børn, der havde det så forfærdeligt...
Bech Nygaard har skrevet flere romaner, der foregår på og om Grønland, og min absolut favorit: "Natten er nådig", 1963, er historien om fangeren Noah, fra hans første bevidste tanke til hans farvel til livet.
Igennem hans lange liv oplever han et Grønland, der forandres fra et fangersamfund, hvor respekt for naturen og menneskene imellem er i højsædet, til civilisationens indtog hvor det er andre værdier, der får betydning for menneskene. Det er en historie om mennesker, om naturen og om Grønland.
Som en slags fortsættelse skrev han "Solen står lavt", 1968.
Her er fokus på de unge grønlændere, der tager til Danmark for at uddanne sig, for derefter at komme hjem til Grønland igen og bruge det, de har lært. Det er grønlændere, der skal bestemme i Grønland, og ikke danskere, der opfører sig som Herrefolk i Grønland.
Men det er naturligvis svært at være grønlænder i Danmark, og det er lige så svært at vende hjem til Grønland, og se sit land og sit folk med nye øjne, og pludselig være i tvivl om, hvor man hører til.
En god artikel om Grønland og dansk litteratur, klik her.

Henri Charrière.

Bogen Papillon udkom i 1969, og fremstår som en autentisk fortælling om forfatteren Henri Charrière's livsvarige dom på "Frelsens Øer", Iles du Salut, hans oplevelser og alle hans flugtforsøg.
Otte gange forsøger han at flygte, og det lykkedes ham efter 13 år.
Bogen er filmatiseret med Steve McQueen og Dustin Hoffman i hovedrollerne.
Fortsættelsen "Banco", udkom i 1973, er beretningen om hans liv som en fri mand, og tilblivelsen af bogen "Papillon".
Det er bøger, jeg har læst flere gange, jeg har dem heldigvis til at stå på mine egne hylder:-) Hver gang jeg læser Papillon's historie, tænker jeg på, hvor meget af fortællingen der er autentisk, og hvor meget er opdigtet...