Øen; Eller sprækken i fladhedens afgrund

 Anmeldelse.
Erik Claudi: "Øen; Eller sprækken i fladhedens afgrund", 2024.
5 mennesker ankommer af forskellige årsager til en usædvanlig ø i Østersøen.
De 3 af dem har været udsat for inhumane forsøg i forskningens navn. En af dem er på flugt grundet sin seksuelle orientering, og en kom med til øen ved en fejl.
De 5 mennesker har hver deres historie, som fortæller om misbrug og ensomhed, men også om menneskelige relationer og kærlighed.
Øen - bl.a. kaldet "Die Insel" - har også sin historie. Under 2. verdenskrig bliver den slettet fra verdenskortet  - og i nutiden er øen gjort 'udektérbar'. Med andre ord har teknologi gjort den usynlig for alle andre end dem, der befinder sig på øen. Det er der naturligvis en grund til.
Hermann, som ejer øen, har været med til at kreere en computer indeholdende alle digitale spor fra hele verdenen. En teknologisk bedrift så stor at det var nødvendigt at skabe en anden computer til at forstå og kontrollere den første!
Romanen handler om kunstig intelligens - super-teknologi tilsat human forståelse. Den handler om overvågning af mennesker og om stræben efter perfektion og ensartethed, og hvilke omkostninger der er, når mennesker overskrider etiske grænser.
De 431 sider var underholdende. Ikke som i "letfordøjelig" underholdning, men bid for bid gav den stof til eftertanke, om den virkelighed vi lever i anno 2025. 
I menneskehedens historie har vi altid søgt efter løsninger. I dag er teknologier blevet optimeret, så det er blevet sværere at gennemskue, hvad der er sandhed og løgn. Erik Claudi har i et beskrivende, detaljeret sprog skrevet en roman, der givet et bud på, hvordan en fremtid med kunstig intelligens måske kan se ud, og hvordan det kan gå galt, hvis vi ikke er opmærksomme nok.
Jeg er blevet underholdt og blevet klogere! Tak til Erik Claudi.