Priergårdsslægten

En ældre sag, som min svigermor syntes, jeg skulle læse: Priergårdsslægten, af Helene Strange.
Udgaven som jeg har lånt er den 3. og fra 1970, oprindeligt skrev Helene Strange romanen i 1922.
Det er en historie om en bondeslægt, der har rødder på Nordfalster. Den starter i første del af 1800 tallet og slutter da hovedpersonen Inger Prier dør.
Dialoger er skrevet på den lollandske dialekt, det var svært i starten, men efterhånden 'hørte' jeg personerne tale.
Det interessante ved romanen, efter min mening, er beskrivelser af tilværelsen, som den var på den tid. Overvejende for bønderne, men også glimt af det øvrige samfund. Ikke særlig ophidsende læsning, men læst med historiske briller på.
Fortsættelsen er Inger Prier - delt i to bind - hvor oldebarnet Inger følges.

Stillidsen

Stillidsen, Donna Tartt, 2013 - på dansk i 2014.
Med sine 836 sider var det desværre ikke en tog-bog! Den var simpelthen for tung at slæbe rundt på.
Theodore Decker fortæller sin historie. Om en fraværende, selvoptaget far, så Theo bor sammen med sin mor i New York. Under et besøg på The Metropolitan Museum of Art bliver de ofre for en terrorhandling. Theo overlever, det gør hans mor ikke.
Inden han slipper ud af det bombede museum, vil skæbnen at han forbindes til en mand, der handler med antikviteter. Og herigennem møder han Hobie, som bliver den stabile faktor, der hvor kærligheden og respekten findes.
Alkohol, stoffer og svindel bliver en del af Theos opvækst. Ikke mindst i selskab med vennen Boris. Boris er det utilregnelige element, men også eksemplet på det magiske liv, spænding og en tro på, at det nok skal gå. Gør det ikke det, så pyt...
Savnet af moderen fylder i hans liv, skyldfølelse, en søgen efter formålet med det hele. Et lille, men meget berømt, maleri, fylder også. Han kan ikke undvære det, og er hele tiden angst for at miste det.
Spændende, tankevækkende, utroligt. Meget detaljeret fortalt, jeg var der sammen med Theo, og oplevede det hele sammen med ham. Den slipper jeg ikke lige med det samme.

Fotografiet

En svensk krimi. "Fotografiet", Carina Bergfeldt, 2015, på dansk i 2016.
Viktor Hyldgaard forsvinder - men hans lig dukker snart op i en nærliggende sø.
Det er krimi-delen...
Der er mange personer, korte kapitler, meget 'støj'.
Julia Almliden, som er nyhedsrapporter, og Anna Eiler, som er politiassistent, er veninder, og de egentlige hovedpersoner. Derudover er der omkring 10 bipersoner, hvoraf nogle af dem er fyld, efter min mening.
De to hovedpersoner har hver deres lig i lasten. Psykiske problemer der får mindst lige så meget opmærksomhed som historiens plot.
Emnet er voldtægt - offer og gerningsmand.
I de korte kapitler skiftes mellem de mange personer, sommetider ved man ikke helt, hvem der fortæller. Der er mange antydninger, svævende udtalelser, man ved ikke rigtigt, hvad det handler om. Taktikken kan sagtens virke, men i denne 'krimi', gør det ikke godt for den samlede historie.

Mercedesmanden

Stephen King kan stadig: Mercedesmanden, 2014/2016.
Bill Hodges er pensioneret politimand/efterforsker. Han er fraskilt, bor alene, og indholdet i hans tilværelse er efterhånden begrænset til ligegyldige tv-shows. Han leger med tanken om at gære en ende på sit triste liv.
Inden han gik på pension, var han efterforsker på en sag, hvor en person med vilje kørte ind i en menneskemængde i en stjålen Mercedes, og dræbte 9 mennesker og sårede en masse. Morderen er stadig ukendt og på fri fod.
En dag får Hodges et brev, der er underskrevet 'Mercedesmanden'. Han tager udfordringen op, og starter sin egen (ulovlige) efterforskning.
Spændende fra første til sidste side - en fortælling hvor vinklen skifter mellem de jagende og den jagede. En super god Stephen King spændingsroman.